sph(at)compasslaw.dk
Sprog:
Stefan Poul Hansen taler dansk og tysk på modersmålsniveau og behersker derudover de skandinaviske sprog og engelsk på forhandlingsniveau.
Interesseområder:
Stefan Poul Hansen beskæftiger sig primært med Internationale retsforhold, international privatret, international og dansk erhvervsret, selskabsret, almindelig formueret - herunder alle områder vedrørende fast ejendom, økonomisk strafferet m.m.
Stefan Poul Hansen er opvokset to-sproget (dansk/tysk) i Slesvig og Sønderborg, hvor han har haft sin skolegang. Siden 1987 har Stefan Poul Hansen arbejdet i det private erhvervsliv og fået praktisk erfaring på en lang række områder.
Stefan Poul Hansen har arbejdet med juridisk og kommerciel rådgivning og sagsbehandling og har beskæftiget sig med mange juridiske discipliner, lige fra familie- og formueret over traditionel foged- og skifteret til erhvervsrettens mere specialiserede emner.
Siden 1995 har Stefan Poul Hansen specialiseret sig i at løse opgaver for udenlandske virksomheder og personer med deraf følgende behov for kommunikation på tysk og engelsk om dansk og international ret. Dette område er blevet yderligere styrket i tiden som koncernjuridisk rådgiver hos ECCO Sko A/S.
Derudover har Stefan Poul Hansen siden 2002 undervist i fast ejendom og erhvervsret i den finansielle sektor, blandt andet på IBC I Aabenraa og i Kolding.
Stefan Poul Hansen er udnævnt senator i Junior Chamber International og har været medlem af Lions. Derudover deltager han i internationale netværk og almindeligt foreningsarbejde.